Hvad er nyt på Chromebooks?

Chromebooks opdateres automatisk, så du får de nyeste funktioner, og softwaren forbliver opdateret og hurtig. Her er nogle vigtige funktioner fra de seneste opdateringer.

Del hurtigt filer med Deling tæt på

Med Deling tæt på kan du hurtigt og sikkert dele filer mellem din Chromebook og andre Chrome OS- eller Android-enheder. Du kan sende og modtage filer uden at opgive dine kontaktoplysninger, så dine oplysninger og filer forbliver private. Kom godt i gang ved at gå til Indstillinger og slå "Deling tæt på" til.

Del hurtigt filer med Deling tæt på

Se svar automatisk

Du bruger muligvis allerede applisten til at søge efter apps, filer, resultater og meget andet på Google. Nu viser den automatisk svar som f.eks. simple beregninger eller vejrmeldinger, uden at du behøver at åbne et nyt browservindue. Prøv det nu ved at trykke på multiknappen ( eller ) og skriv "vejr" i søgefeltet.

Se svar automatisk

Få besked via appbadges

Se hurtigt, hvilke af dine apps der kræver din opmærksomhed. Hvis der vises et lille rundt badge på et appikon, betyder det, at appen har aktive notifikationer eller noget nyt, du skal se. Du kan deaktivere disse badges ved at gå til Kvikmenu og klikke på "Notifikationer".

Fejlfinding lige ved hånden

Find og løs nemt problemer på din Chromebook med den nye app Diagnostik. Du kan se status for din computers batteri, CPU og hukommelse og køre tests. Hvis du f.eks. opdager, at du løber hurtigere tør for batteri end forventet, kan du tjekke batteriets tilstand direkte i appen. Åbn den ved at trykke på multiknappen ( eller ) og søg efter "Diagnostik".

Vil du gerne
skifte?

Det er lige så nemt at skifte fra Mac eller Windows, som det er at logge ind. Med bare tre enkle trin får du adgang til dine filer og billeder på din nye Chromebook.